Kaffe, croissanter & død

Solhilsen på stuegulvet
mens resten stadig sover
måtten lagt ud
i retning mod kraniet på sin hylde
et kranie fra en eks, ikke hendes
et der fulgte med
& har tronet siden
det ku fungere som en art påmindelse
om noget men døden
har aldrig været mere
fraværende i mit liv
end den er nu mit liv
har aldrig været mere
fuldt af liv

Tanken om døden
fylder intet i mit liv
den er ikke en mulighed
den findes ikke
jeg har helle
her blandt mine jeg har
en forpligtigelse
til at være til

Døden er i yoga
vist nok der var et eller andet
der Johannes Aagaard
den ækle indremissionske mandag
der så djævlen overalt
skrev noget om yoga
som en dødskult
fejede ind over hans kristne verden
under dække af at være
fucking strækøvelser
Johs. Aagaard ku sikkert ha
haft godt af lidt morgenstræk
rette ryggen trække vejret dybt ind
se sin gud over det hele hvis han
absolut ikke ku opfatte
verden uden gud
som berettigelse
i stedet for død & djævel

Døden er i de mexicanske figurer
der står rundt omkring i stuen
de er jo osse katolikker besatte
Døden er i religion
& der har aldrig været mindre
religion i mit liv
end der er nu
ingen spiritualitet:
livet nok i sig selv
uden besjæling
uden andet højere formål
end at være der
for at være der
for at være der

Jeg har aldrig været mere
tilstedeværende i mit liv
end jeg er nu

Nat uden beats

Det blir lidt tidligere mørkt
lidt koldere om aftenen allerede
børnene nede på sporteren holder stand
endnu & ingen slagsmål i aften
ingen blå blink bag skolen
fordi nogen har hørt nogen true nogen med
fucking at slå dem ihjel hvis de
fucking rør dem eller deres søster igen
Dér er en udrykning, jo
men det er et andet sted
det går ned i aften
& jeg får lov til at ta min tro på
menneskeheden med mig i seng i aften

Jeg er følsom
Jeg blir skuffet &
så kan det sgu osse ha sig
& jeg orker ikke at gøre
en indsats
Jeg nærer en dyb tro på
at det ku være bedre
& at det derfor burde
være det &
igen & igen skuffes jeg
over når det ikke er det når
andre har en opfattelse af
om ikke hvordan det burde
være men hvordan det altså er
nødt til at være nu
kan du jo nok se
som er mig så fuldstændigt imod

Det er tarveligheden
der får mig til at frygte at
den eneste måde mit ideelle samfund
virkelig ville ku funge
var hvis alle i det
var lissom mig
& så er utopien blot endnu en
ideologi andre skal rette ind efter
eller jeg er endnu en skuffet misantrop

Mørket tar til
et fly der blinker på himlen
den evige higen værk herfra
et sidste parti blindt basket på den
mørklagte bane ekkoer
ring efter politiet nogen,
kl. er to min. over ti
det er ikke Istanbul det her
Jeg ville ønske jeg var i Istanbul
Jeg ville ønske jeg var mig som
jeg forestiller mig jeg ville være
omplantet til Istanbul
mine børn ligge & sove
i den istanbulske nat
min kone lave tyrkisk kaffe
med grums og det hele
til os begge, alt for sent
ift. hvad vi plejer men
fordi vi var i Istanbul
jeg ville ønske jeg havde
den istanbulske nat at
lade min være læne sig op af

Jeg ville ønske der var et beat
i den her nat til at
sætte det hele i svingninger
lade os blive ét
& at det ikke kom fra
pushernes højglanspolerede slæder
der samles nede foran kiosken
& lader os blive delt
fordi de er noget som
ikke er romantisk slum
det er ikke det vilde, levede liv
det er bare larmende & fattigt
sølleheden som i misbrugt tillid
som en ridset biblioteksplade
en rippet landevejsbod
som ingen tiltro til andre
& det mørknes
& de eneste to punkter de rager op
& lar sig belyse mellem alle
de mørke silhuetter
er gud bedre det
kirken & kasinoet

Vi er doomed
for i aften.