mandag den 23. september 2019

Mod voksenlivets ondskab hjælper kun tandfeen

Det onde er uendeligt. Med mindre man tror på tandfeen. 

I bund og grund kan man koge Stephen Kings murstensroman ‘It’ – hvis fortsættelse netop har haft filmpremiere – ned til den pointe. Så simpelt og alligevel så besynderligt, at det kræver en uddybning: Så længe vi bevarer fantasien, kan vi også forestille os en bedre verden end den, vi har nu. Når vi holder op med at tro på magien, slår vi os til tåls med den daglige rædsel. Og det sker ifølge Stephen King uvægerligt, når vi bliver voksne.

mandag den 9. september 2019

Ting sker

Ting, der er sket for mig i løbet af fem ugers sommerferie: Jeg har været en uge i skærgården ved den norske grænse med et par dage indenom Gøteborg og indset, hvor veltilpas jeg føler mig i lige præcis det område. Læst de indtil videre 54 numre af tegneserien ‘Saga’ og fundet ud af, at det er noget nær ubærligt for mig at tænke på, at fortsættelsen af den fuldstændigt vilde og syrede space opera er sat på pause indtil en gang næste år. Set et par håndfulde Marvel-film med de store og min kone og erkendt, at de faktisk er virkelig gode, og at DC Comics-filmene ikke når dem til sokkeholderne. Set tredje sæson af ‘Stranger Things’ for mig selv og vedgået, at selvom første sæson var den bedste, vil jeg helst aldrig nogensinde ud af seriens univers. Malet omtrent halvdelen af husets hvide træværk, mens jeg hørte episoder af ‘This American Life’. Læst allersidste korrektur på en oversættelse af en argentinsk sci-fi-roman af Adolfo Bioy Casares. Købt min første kæmpestore bil, min første egen bil i det hele taget. Løbet ture med de to ældste for at afhjælpe deres astma, haft nummer tre til at sove i klapvognen imens. Fået et barn til.