Når vi træder ud i den fremmede by for første gang, skal den rette op på det ærgerlige førstehåndsindtryk, dens indfaldsveje har givet os. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet i en bus, en taxa, et tog på vej ind i en større by et sted i verden og modfaldent tænkt, om det her virkelig var det sted, hvor jeg skulle tilbringe de næste dage, uger, måneder.
De fleste større byer kommer man ind i ad noget, der føles som køkkenvejen: Gennem mere eller mindre slummede og/eller trøstesløse forstæder, forbi pakhuse, værksteder, industri. Alt det, der er nødvendigt for at opretholde byen, men som man bare helst ikke vil mindes om. I hvert fald ikke møde som det første.
