Ser:
skyer sejle henover en gavl
skåret over af skygge & lav vintersol,
løvfang spejle sig henover søen
slået i stykker af en krusning
Hører:
sådan en kvint, noget atonalt
slået an for mit indre øre
med ustoppelig sustain &
ærgrer mig, skærer
ansigtet over i en grimasse
for det indlysende, åbenlyse
som i et dramas udslukthed
en dokumentar om posttraumatisk stresssyndrom
hvor det skal illustrere
tidens uophørlighed
skånselsløs fremdrift
Et postskandinavisk tristessesyndrom
som om vi orker mere af det:
lad dog min vinterby
soundtrackes af glitch
flås i stykker af det
fra tagrende til tagrende
åbne sig som et mylder;
lad mit vinterlandskab
soundtrackes af episk heltemetal
drageskibe sløret i disen på bæltet
vinden i ansigtet
Det er ikke en tid til pis & problemer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar