onsdag den 15. juli 2009

Så gør vi sådan når vi manifesterer os

Der er slået hul i diget
lige akkurat stort nok til at
banke en knytnæve ud på den anden side
og markere at vi er herinde

Der er slået hul i diget
lige akkurat stort nok til at
skyde en brosten, undskyld,
chaussesten
ud på den anden side med et dump,
al fremdrift tabt i passagen

Men vi kan markere
at vi er herinde, stadigvæk,
& vi kan manifestere os
med potente råb ind i tørven,
vi kan banke vores næver til
blodigt smat mod den
til det bare engang imellem
lykkes at jage hele armen
ud på den anden side

& vi kan massakrere os
i et spredt stormløb mod diget
én
efter én
efter én

& vi kan resignere eller assimillere os
mens tørven trækker sig sammen
vædet af gore & gru,
rede til at rejses nok engang
højere, bredere, knejsende

& her:
her har vi banket hul i diget
akkurat så parate som nogensinde
til at manifestere os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar