Bytterumsbytte

Når jeg på et tidspunkt blir arbejdsløs, vil jeg være en af dem, der sidder i bytterummet med min tomme barnevogn og en termokande kaffe og venter på at der kommer nyt bytte. Så snart nogen trækker op foran rummet med en kassefuld legetøj ungerne er vokset fra eller en stabel kasserede bøger, vil jeg være der. Der skal nok være noget i det nogen kan bruge, det ville være synd bare at smide det ud, nu skal jeg.

Jeg vil finde en måde at besnakke vagterne på genbrugsstationen, så de ser stort på den der regel med at man ikke må opholde sig længere end en halv time ad gangen i bytterummet, og kun én gang om dagen, det skal vi nok finde ud af, og jeg skal nok få sat mig i respekt overfor de andre, der kommer i rummet. Vi skal jo alle sammen være der, ing, men under alle omstændigheder skal jeg. Hvis jeg gør mig sådan helt stiv i blikket og trækker vejret meget tungt gennem næsen, så er det forhåbentlig nok til at de ved jeg mener det, uden at der behøver komme mere ud af den sag. Det må helst ikke komme til håndgemæng, for så blir vi alle sammen smidt ud af vagterne, der er absolut ingen pardon der.

Det er vel osse sådan det skal være.

Så kan der godt nogen gange ryger nogen trusler igennem luften, det er vel næsten uundgåeligt, vi er der jo hele dagen sammen, og vi er ude efter det samme. Mere eller mindre: Der er alle tanterne, der går efter legetøjet, altid fortæller dem der kommer forbi den samme om at ohh, det vil deres barnebarn blive glad for, og så ryger de ellers ud på torvet bagefter og sælger det for nogen få kroner, så de føler de har retfærdiggjort det hele ved at gøre en handel. Og der er amatørantikvarerne, der er overbevist om at de kan spotte et fund blandt de bøger der kommer ind, udover at de så osse lige kan rive et par årgange Basserne med hjem med jævne mellemrum. Engang imellem kommer nogle studerende forbi og kaprer nogle møbler, det er alligevel osse så svært for os andre at gøre noget rigtig ved, alt for uhåndterbart.

Jeg ved ikke hvad jeg vil kigge efter, hvad mit speciale skal være. Måske vil jeg prøve at gøre det i værktøj eller musikinstrumenter eller noget, det er meget godt at specialisere sig, tror jeg, men først og fremmest vil vi vel alle bare være allroundere. Den vigtigste del af gamet er at få fat i det før de andre.

Så kan man altid handle.

Eller nægte at handle.

Man kan holde den gåvogn for sig selv, insistere på at man har noget man vil bruge den til og fandme ikke vil gå af med den. Det vil være en principsag. Så kan det godt være man kan hyggesludre nok så meget i pauserne og komme til at kende hinanden ind og ud; når det er on, så er det fandme on.

Det kan blive grimt en dag.

Jeg kan ha været lidt for stædig lidt for længe, gået lidt for hårdt efter nogen ting, hvor det egentlig ikke var helt rimeligt, ha isoleret mig. Vagterne gider ikke involveres i det, så længe vi ikke generer brugerne af genbrugsstationen, så til sidst er der nogen der sender bud efter deres nevøer og nogen af deres venner. De passer mig op udenfor pladsen. Jeg holder fast i min barnevogn fyldt med legestativer, Virkelighedens Verden-bøger, VHS-bånd med Rejseholdet og så osse noget crap. Jeg ignorerer dem. De er egentlig osse ligeglade med om jeg synes det er rimeligt eller ej, de har bare en mulighed for at tæske på noget kød, og det er så mig. Jeg holder fast i barnevognen. Jeg kan ikke løbe. Jeg kan ikke gøre modstand. Det nytter ikke noget. Det eneste jeg tænker på er at forsvare mit bytte, mens jeg tar imod spark og slag. Jeg falder sammen med barnevognen. Der er en af dem der forsøger at ta den fra mig, og jeg holder endnu hårdere fast, jeg gir ikke slip. Sko der maser mine fingre. De finder et bankebræt og begynder at slå på mine fingre med det. Jeg gir slip.

De tømmer barnevognen og smadrer den. Vi ligger der tilbage sammen, smadrede. Jeg vil ha været konge af genbrugsstationens bytterum, og nu vil jeg være detroniseret. Det er ovre. Uigenkaldeligt. Når jeg rejser mig igen på et tidspunkt, humper jeg over i supermarkedet, vasker mig på deres toilet, drikker nogle slurke vand.

Så går jeg på jagt efter varer med overskreden holdbarhedsdato.