Koryfæalarm! Der er nogen gamle yndlinge, som det er umuligt at ryste af sig, og hvor der heller ikke rigtig er nogen grund til at gøre det, fordi de bliver ved med at lave plader af så høj kvalitet som de gør. Årets fjerdebedste plade er håbløst oplagt.
4. The Evens – The Odds
Ian Mackaye har ikke travlt længere. Der er gået 6 år siden han og partneren Amy Farina udgav deres andet album, Get Evens, og bortset fra en 7” sidste år, der varslede duoens tilbagekomst, har der været stille. OK, så de har fået et barn sammen i mellemtiden, og Mackaye er fyldt 50, og det er alt sammen fair nok, men det var godt nok osse på tide at høre noget nyt fra en af hardcorescenens vigtigste stemmer.
The Odds rummer absolut ingen overraskelser, den fortsætter troligt stilen med de to vokaler, der væver sig ind og ud af hinanden, en barytonguitar, der hænger lidt nødtørftige melodistumper på det skelet de bygger op, og så Amys flagrende trommespil ud over det hele. Fire trut i en trompet for et syns skyld. Det er godt og trygt. De er stadig indignerede over det politiske system, over krigen og fattigdommen, klart, men de råber ikke længere. Hvis folk ikke er vågne nu, så bliver de det alligevel aldrig, og så kan vi lisså godt bare fortsætte med at bekræfte hinanden i hvor nederen det hele er.
Godt og trygt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar