torsdag den 13. januar 2011

Milonga misére

Det er den samme gade i den samme by, det samme hotel, bare et lidt større værelse til en lidt større familie. Den samme helsecafé henne på hjørnet (fibre! veggiemenu!) er under ombygning, men der ligger en til af akkurat samme slags med akkurat samme menu syv quadras væk. Det er den samme legeplads nede for enden af gaden, den er bare blevet lidt større og til to, men det er er i hvert fald den samme, slidte karrussel med alt for skræmmende brandbiler. Det er den samme malbec, og den smager stadigvæk usandsynlig meget bedre her end derhjemme. Og det er osse den samme Pony-forretning med den samme ekspedient og stadigvæk alt for mange alt for vilde sneakers.

Jeg kan utrolig godt lide Pony.

Jeg kan utrolig godt lide Buenos Aires.

Jeg kan utrolig godt lide at blive spurgt om jeg er danser, når nu jeg har en danser tatoveret, og lade mig selv blive bare lidt i troen på at det osse er fordi jeg ligner en der godt ku være en danser. Klart.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar