De Hellig Tre Skibumser kommer vadende pilskæve henad gaden klædt i kåber, turbaner og sminke, mens de spiller Bob Marley på en guitar der er holdt sammen af Billabong- og Rip Curl-klistermærker. Det er sådan et sted hvor vartegnet for den jødiske vegetarrestaurant er en storgrinende kamel i naturlig størrelse der står på fortovet på et par ski. Chokoladerier og mikrobryggerier overalt i de råcampede bjælkehuse, og så ellers bare bjergene hele vejen rundt om søen, stadigvæk med sne på toppen her midt på sommeren.
Vi sidder i vandkanten med fødderne i smeltevandet og smider sten i søen, og til min forbavselse opdager jeg at jeg pludselig kan slå smut, efter jeg gennem hele min barndom har bandet min mor og storesøster langt væk for at de ku slå smut og jeg ikke ku, og nu kan jeg så efter ikke at ha prøvet i over tyve år, så jeg slår smut i en halv time og overvejer om der er nogen mesterskaber man kan stille op til et sted, om det ku være en ny karrieremulighed?
Hele natten stod det ned i ekstranyhedsudsendelsestykke stråler, indtil Satans Taxa med nummerpladen FJH-666 ankom og kørte os til indenrigslufthavnen mens radioen spillede ”Have You Ever Seen the Rain”. Creedence, mand, og sølvfloden der var lisså rødligtbrunplumret som altid, og så lettede vi og bam! var vi over pampaen der bare fortsætter og fortsætter uden nåde. Giv mig en kniv, nogen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar