Et dilemma

Vi står foran et dilemma: Skal vi herfra rejse videre op igennem Andesbjergene til Mendoza, være der lidt og så over Córdoba, være der lidt osse og videre til Buenos Aires; eller skal vi ta toget tværs over Patagonien ud til Atlanterhavskysten og så op langs den til BsAs, evt. med afstikkere ind over Pampaen eller alligevel op til Córdoba osse? Vi har indtil videre løst det med en godt gennemprøvet metode: Ved at indføre en helt tredje mulighed. Vi ku krydse over bjergene herfra ud til Stillehavskysten, rejse op igennem Chile til Valparaíso og Santiago og så derfra over Mendoza i nogle dage til noget skovhytte i Córdobaområdet , inden vi kommer til BsAs, alt sammen indenfor fire uger. Beslutninger, beslutninger.

El Bolsón har ry for at være et hippiesamfund, men det eneste vi indtil videre har set der peger i den retning er alle de dreadlockede rygsæksturister der trasker frem og tilbage mellem campingpladserne og Paganoparken. Og en enkelt fyr med fez der sad i parken og spillede Led Zeppelin på en Chapman Stick. Vegetarrestauranterne og helsekostforretningerne er ingen steder at se, det er bare de samme asadores og heladerías som alle andre steder, men det er osse OK: Vi har vores enkelte blus i bjælkehytten, vi har fred og plads, bjerge og grønt. Kaffe, nødder, frugt; det er OK.

Vi vågner til silende regn, bjergene indhyllet i tåge og bereder os på sådan en klassisk sommerhusregnvejrsdag hvor man læser bøger, tegner, spiller spil, drikker alt for meget kaffe, bliver monstrøst doven og til sidst alligevel går ud i regnen, fordi man ikke kan holde det ud mere. Før det kommer så vidt, og før trangen for alvor melder sig til at løse min første kryds og tværs i årevis, klarer det op: Først kommer bjergtoppene frem igen, og langsomt fortrænges tågen osse fra dalen. Det er lidt som at være i et Norge uden centralvarme, felerne udskiftet med panfløjter. Er der mon noget argentinsk blackmetal det er værd at gå efter? Der sku vist være noget chilensk der sku være cool?

De taler castillano her, ikke español, sikkert for at undgå koloniherrekonnotationerne, men det er ikke desto mindre lidt komisk, fordi de udtaler det med sj-lyden i stedet for bare j, sådan som man faktisk ville udtale det i Castilien (hvor der tales castiliansk i modsætning til de andre spanske sprog: Catalansk, galicisk, valenciansk, baskisk, andalusisk for den sags skyld). Det er lidt som at forestille sig Bendt Bendtsen påstå at han taler rigsdansk ['rísdːansk].